Geodatastyrelsen opdaterer jævnligt oplysninger om, hvor byer går til og fra. Det gør vi ved at angive bygrænserne med en såkaldt bebyggelsespolygon. På den baggrund opgør Danmarks Statistik hvert år antallet af byer i Danmark med mindst 200 indbyggere.
Hvad er en bebyggelsespolygon?
En bebyggelsespolygon er et udtryk for yderkanten af en sammenhængende bebyggelse. At bebyggelsen er sammenhængende vil som hovedregel sige, at afstanden mellem husene ikke overstiger 200 meter, medmindre afbrydelsen skyldes større gennemgående veje (uden direkte adgangsveje mellem bebyggelserne) kirkegårde, sportspladser, parkerings- og parkanlæg, jernbane- og lagerarealer, jorde under udstykning og lignende. Grønne områder, idrætspladser og industri kan også indgå i bebyggelsen.
Polygonen dækker over både by og sommerhusbebyggelse og er baseret på Geodatastyrelsens geografiske grunddata.
Hvordan bruger Danmarks Statistik oplysningerne fra Geodatastyrelsen?
Polygoner markerer grænserne for en bys udbredelse og definerer samtidig hvilke adresser der er hjemmehørende i byerne, og hvilke der ligger udenfor.
Ved at bruge et adresseregister med tilknyttede koordinater, kan alle adresser inden for en given polygon identificeres. Fra CPR-registret hentes oplysninger om antallet af personer på de enkelte adresser. Antallet af indbyggere i et byområde kan på den måde opgøres.
Danmarks Statistik udgiver efterfølgende en byopgørelse, hvor kravet er, at indbyggerantallet er over 200 indbyggere. Kommer en by under 200 indbyggere har det ingen betydning i Geodatastyrelsens opfattelse af, at det kartografisk set stadig er en by.
Geodatastyrelsen knytter et stednavn til bebyggelsespolygonen og har et omfattende stednavneregister, hvis indhold er indsamlet i ”marken”.
Du kan læse mere om stednavne her