1. Gå til den globalemenu
  2. Gå til den lokalemenu
  3. Gå til indhold
  4. Gå til værktøjer


Stedet som nøgle

01-12-2009

Danmark skal have en referencearkitektur for geodata. Det betyder, at der skal være en skabelon for hvordan man skal indrette it-løsninger så de kan tale sammen, herunder hvordan stedbestemt information og andre data skal håndteres som et samlet hele.

Overskriften for referencearkitekturen er ’Stedet som nøgle’. Referencearkitekturen skal fungere som det fælles pejlemærke for perioden frem til 2015 for offentlige forretningsområder og it-løsninger, der beskæftiger sig med stedbestemt information - både indenfor og udenfor geoverdenen.

’Stedet som nøgle’ skal understøtte visionen om et fællesoffentligt administrationsgrundlag, hvor det er nemt løbende at ajourføre og anvende stedbestemt information på tværs af myndigheder.'

 

På projektets hjemmeside på digitaliser.dk kan man læse:

Referencearkitekturens hovedanbefaling, at systemer i fremtiden skal deles om stedbestemmelse af information som fx en byggesag via reference til fælles stedbestemte objekter som fx et adressepunkt eller en polygon der beskriver en matrikel eller en bygning. Referencen skal have form af en unik nøgle knyttet til fælles stedbestemte objekter, der lever op en række principper og som dermed kan fungere som fælles referencedata. Ved at referere til sådanne fælles, kvalificerede referencedata kan forskellig forretningsinformation kobles entydigt til hinanden.

Den vigtigste konsekvens er samlet set, at en række løsninger i fremtiden skal indrettes, så der sker et skift fra tæt kobling af de stedbestemmende data om forretningsobjekter (deres geoegenskaber) til løs kobling via referencer til fælles geografiske objekter, som skal kunne deles på tværs af systemer og myndigheder.

 

Der er nu sendt et forslag til arkitekturen i høring, og i den forbindelse er der også indbudt til både en workshop og en høringskonference. Begge arrangementer foregår i Kort & Matrikelstyrelsen hhv. den 26. november og den 4. december.

Referencearkitekturen er et initiativ i regi af Servicefællesskabet for Geodata og udarbejdet i et samarbejde mellem Kort & Matrikelstyrelsen, KL, FOTdanmark, Danmarks Miljøportal samt IT- og Telestyrelsen.

 

Læs mere:

Digitaliser.dk: http://digitaliser.dk/resource/432374

It- og Telestyrelsen:http://www.itst.dk/nyheder/stedet-som-nogle