Her finder du svar på de følgende spørgsmål:
Spørgsmål om matrikelkortet
Spørgsmål om vej
Spørgsmål om skel/ejendomsgrænser
Spørgsmål om matrikulære sager
Andre spørgsmål
Spørgsmål om matrikelkortet
Hvad er et matrikelkort?
Matrikelkortet er et juridisk kortværk, som viser registrerede ejendomsgrænser, vejrettigheder, fred-skovsbelagte arealer, strandbeskyttelseslinier, klitfredede arealer og forurenede grunde for hele Danmark. Matrikelkortet viser også administrative grænser såsom ejerlavs-, kirkesogne-, kommune- og regionsgrænser.
Matrikelkortet viser ikke altid de synlige grænser i marken. I marken kan et skel eksempelvis være pløjet ned i marken, og en hæk er ikke nødvendigvis plantet lige netop i skellet.
Matrikelkortet viser heller ikke altid de faktiske ejendomsgrænser. Der kan i praksis være sket ændrin-ger, uden at landinspektøren har været ude og mål op på ny.
Matrikelkortet er et oversigtkort og kan derfor ikke alene afgøre et skels beliggenhed.
Hvor kan jeg købe et matrikelkort?
Geodatastyrelsen forhandler ikke længere matrikelkort og ejendomskort med et fast grafisk ud-tryk. Matrikelkortet kan dog ses på www.gst.dk via tjenesten Find et sted. Et større kortudsnit finder du på www.ois.dk og www.arealinfo.dk, hvor der også er mulighed for at zoome i kortet og at printe et kortudsnit.
Matrikelkort og ejendomskort med et fast grafisk udtryk f.eks. leveret på papir, i rasterformat eller som PDF samt matrikelkort i form af vektordata for én ejendom kan købes hos de praktiserende landinspektørfirmaer.
Hvis du skal bruge ét matrikelkort over flere ejendomme i vektorformat kan du udfylde denne formular eller kontakte Geodatastyrelsen på 7254 5000.
Ejendomsmæglere kan desuden benytte e-nettets ejendomsdata.
Hvor nøjagtigt er matrikelkortet?
Nøjagtigheden i matrikelkortet er ikke ens over hele landet. Matrikelkortets nøjagtighed afhænger af det baggrundsmateriale, der er anvendt ved fremstillingen af det digitale kort. Nogle skel er indlagt efter mål og har en nøjagtighed på +/- 0,1m. Andre skel er indlagt ved digitalisering af de oprindelige matri-kelkort, der er opmålt i slutningen af 1700-tallet. Her kan nøjagtigheden variere og kan i nogle tilfælde være +/- 20m. Unøjagtigheder i matrikelkortet kan indberettes her.
Ved at sammenstille matrikelkortet med andre typer kortværker (tekniske kort, topografiske kort, ortofotos eks.) vil der ofte være uoverensstemmelser. Det skyldes ikke nødvendigvis kortets unøjagtighed. Det kan også skyldes, at f.eks. en hæk ikke er plantet lige netop i skellet eller at der i praksis er sket ændringer, uden at landinspektøren har været ude og måle op på ny.
Jeg har fundet en fejl i matrikelkortet, hvad gør jeg?
Oplysninger om fejl og mangler i matrikelkortet kan indberettes her.
Kan jeg se arealer, der er kortlagt som forurenede, på matrikelkortet?
Geodatastyrelsen registrerer jordforurening som noteringer i matriklen. Jordforurening vises med en lodret skravering i matrikelkortet, uanset om der er tale om V1 eller V2-forurening. Udstrækningen af V2-jordforurening kan ses på Danmarks Miljøportal.
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om arealer, der er kortlagt som forurenede, skal du kontakte regionen.
Er matrikelkortet landsdækkende?
Den 1. oktober 2010 blev de kommunale matrikelmyndigheder overført fra Københavns og Frederiks-berg kommuner til Geodatastyrelsen. Det betyder, at matriklen nu er landsdækkende. Henvendelser vedr. ejendomme i Københavns og Frederiksberg kommuner skal rettes til Geodatastyrelsen.
Spørgsmål om vej
Hvordan finder jeg ud af, hvem der har vejrettigheder ad en given vej?
Der findes ikke et register over, hvem der har vejrettigheder ad en given vej. Hvis vejen er vist på ma-trikelkortet, kan Geodatastyrelsen i enkelte tilfælde oplyse, i hvilken anledning og til hvilket formål vejen er optaget på matrikelkortet. Send evt. en e-mail til
Er der uenighed om vejrettigheder, skal du kontakte en advokat.
Har Geodatastyrelsen oplysninger om, hvem der er vejmyndighed for en given vej?
Det fremgår ikke af matriklen, hvem som er vejmyndighed for en given vej. Langt de fleste offentlige veje er kommuneveje, og her er kommunalbestyrelsen vejmyndighed. For statsvejene (motorveje og landeveje) er Vejdirektoratet vejmyndighed. Her kan du se, hvem som er vejmyndighed for en given vej.
Kan jeg hos Geodatastyrelsen få oplyst, om en vej er offentlig eller privat?
Geodatastyrelsen kan ikke svare på, hvorvidt et vejareal er offentligt eller privat. Kommunalbestyrelsen kan som vejmyndighed træffe beslutning om, hvorvidt en vej er offentlig vej eller privat fællesvej. Du skal derfor rette henvendelse til kommunen.
Viser matrikelkortet en nøjagtig vejbredde, som der findes i marken?
Veje, der var vist på matrikelkortet ved matrikuleringen i 1844, er på kortet angivet med en beregningsbredde, uanset om vejen i marken var smallere eller bredere end angivet på kortet.
Veje kan, ved stadig brug, være blevet smallere eller bredere end angivet på matrikelkortet. Om det er den nuværende bredde af vejen, der skal fastholdes, afhænger af, om der er vundet hævd på den nuværende bredde. Hvis du ønsker svar på dette, kan du – for egen regning – kontakte en praktiserende landinspektør. Er der ikke enighed om vejens bredde, skal man kontakte en advokat.
Ifølge matriklen er mit vejareal ikke beregnet, hvad gør jeg?
Det er ikke ualmindeligt, at et vejareal ikke er beregnet i matriklen. Hvis du ønsker at få vejarealet beregnet, skal du – for egen regning - kontakte en praktiserende landinspektør. I Landinspektørregistret eller på de Praktiserende Landinspektørers Forenings hjemmeside kan du finde adresser og telefonnumre på landinspektørfirmaer over hele landet. Du kan også søge efter landinspektører på De Gule Sider.
Spørgsmål om skel/ejendomsgrænser
Hvad er et måleblad?
Et måleblad dannes typisk i forbindelse med udstykningsprocessen. På målebladet er angivet mål til skel.
Fra 1950'erne blev der indført bestemmelser om, at opmålingen i forbindelse med udstykningssager, skulle vises på måleblade.
Et måleblad bruges bl.a. til at retablere skel, når skelafmærkningen i marken er forsvundet, eller der er tvivl om skellets beliggenhed. Hvis der opstår tvivl om et skels beliggenhed, er det målebladet, der er juridisk gældende. Det digitale matrikelkort er kun vejledende.
Hvordan får jeg oplysninger om målene til mine skel/ejendomsgrænser?
Oplysningerne kan bestilles her eller ved henvendelse til på tlf. 70 12 02 11. Henvendelsen skal indeholde ejendommens matr.nr. og ejerlav samt en nærmere beskrivelse af det skel, der ønskes mål til, f.eks. ejendommens grænse mod naboejendommen matr.nr. xx. Hvis du ønsker oplysninger om mål til skel for ejendomme i Sønderjylland, skal du dog kontakte en praktiserende landinspektør.
Mål til skel findes normalt på måleblade udarbejdet af landinspektører i udstykningssager m.v., men kan også findes på andre måder. Geodatastyrelsen har ikke registrerede måloplysninger til alle skel. Hvis et gammelt skel ikke har været berørt siden matrikuleringen i 1844, findes der ikke mål til skellet. Oplysninger til andre gamle skel kan være af varierende kvalitet. I Sønderjylland er mål til skel generelt af god kvalitet.
For at kunne afsætte et skel ud fra måloplysningerne kræves der normalt et særligt kendskab til opbygningen af måloplysningerne.
En ejendomsgrænse kan ikke altid afsættes på grundlag af måloplysninger. Der kan være vundet hævd til en anden grænse end den, der fremgår af de registrerede måloplysninger, hvis grænsen i 20 år eller mere har haft en anden beliggenhed.
Hvor meget koster det at få sendt oplysninger om målene til mine skel?
Prisen for oplysninger om mål til skel afhænger af, hvorvidt der er en samlet måling til ejendommen i Geodatastyrelsens arkiv, eller om der skal sammenstykkes målinger fra flere sager, som dækker skellene. I de fleste tilfælde vil oplysninger om mål til skel koste 1.445 kr. incl. moms. Hvis opgaven tager mere end 2 timer, betales der 750,00 kr. incl. moms pr. time herudover. Priserne på matrikulære måloplysninger m.v. fremgår af Geodatastyrelsens produktkatalog. Ønskes opgaven haste ekspederet tillægges et gebyr på 750,00 kr. inkl. moms pr. ordre (alle priser er i 2013-niveau).
Hvordan finder jeg ud af, hvor mit skel/ejendomsgrænse er?
De praktiserende landinspektører har eneret til at fastslå det ejendomsretligt gældende skel. Du skal derfor – for egen regning – kontakte en praktiserende landinspektør. I Landinspektørregistret eller på de Praktiserende Landinspektørers Forenings hjemmeside kan du finde adresser og telefonnumre på landinspektørfirmaer over hele landet. Du kan også søge efter landinspektører på De Gule Sider.
Skellet/ejendomsgrænsen i marken passer ikke med oplysningerne fra målebladet. Hvad gør jeg?
Der er ingen pligt til at løse en sådan konflikt. Hvis man ønsker opklaret, om det er skellet i marken, der er det ejendomsretligt gældende skel, eller om det er matriklens måloplysninger, der er gældende, skal man - for egen regning - kontakte en praktiserende landinspektør. I Landinspektørregistret eller på de Praktiserende Landinspektørers Forenings hjemmeside kan du finde adresser og telefonnumre på landinspektørfirmaer over hele landet. Du kan også søge efter landinspektører på De Gule Sider.
Spørgsmål om matrikulære sager
Hvordan får jeg adgang til dokumenter i afsluttede matrikulære sager?
De såkaldte registreringsmeddelelser fra den 1. september 2003 til d.d. finder du her.
I registreringsskrivelserne er meddelt de forandringer i matriklen, som er sket ved en given matrikulær sag. Ved godkendelse af en matrikulær sag sender Geodatastyrelsen en registreringsmeddelelse til den praktiserende landinspektør, tinglysningsdommeren og kommunalbestyrelsen samt evt. andre offentlige myndigheder.
Hvis du ønsker andre sagsdokumenter eller registreringsskrivelser fra før den 1. september 2003, kan du bestille dem her.
Hvor skal jeg rette henvendelse vedr. en aktuel matrikulær sag?
Du skal henvende dig direkte til den praktiserende landinspektør, som behandler den matrikulære sag.
Er det muligt at få oplyst ekspeditionstiden for en matrikulær sag?
Du finder en opgørelse over den aktuelle gennemsnitlige ekspeditionstid for behandling af matrikulære sager her. Desuden oplyses, hvornår den ældste uekspederede sag er indsendt til Geodatastyrelsen.
Hvis du ønsker oplysninger om status for en aktuel sag, er det bedst at kontakte den ansvarlige praktiserende landinspektør.
Hvor finder jeg oplysninger om matrikulære afgifter og gebyrer?
Priser på udstykningsafgiften og matrikulære gebyrer findes i Geodatastyrelsens produktkatalog.
Andre spørgsmål
Hvordan kommer jeg i kontakt med en landinspektør?
Du kan finde adresser og telefonnumre på landinspektørfirmaer over hele landet i Landinspektørregistret eller på de Praktiserende Landinspektørers Forenings hjemmeside. Du kan også søge efter landinspektører på De Gule Sider.
Omkring valget af landinspektører er der intet krav om, at man skal benytte det landinspektørfirma, der ligger nærmest den berørte ejendom. Landinspektører fungerer ligesom alle andre private firmaer, hvor der frit kan vælges mellem de forskellige firmaer. Geodatastyrelsen anbefaler ikke bestemte landinspektørfirmaer. Der er således fri konkurrence på udførelse af matrikulært arbejde og på prisen for udførelse af dette.
Kan jeg finde et matrikelnummer på kms.dk?
På Geodatastyrelsens' korttjeneste Find et Sted, kan man se på matrikelkortet, søge på adresser eller koordinater og derved finde matrikelnumre.
Kan man få oplyst adressen på et matrikelnummer?
Det er ikke direkte muligt på Geodatastyrelsens hjemmeside at få oplyst adressen ved at angive et matrikelnummer. Men i korttjenesten Find et Sted kan du søge på et matrikelnummer og få det vist på kortet. Kortet viser matrikelnummerets beliggenhed, og hermed kan du regne nummerets sandsynlige adresse ud. Herefter kan du dobbelttjekke ved at søge på adressen i tjenesten.
Du kan finde adresseoplysninger ved søgning på matrikelnummer på www.ois.dk.
Kan jeg få oplyst ejeren af et jordstykke/matrikelnummer på kms.dk?
Nej, du kan ikke få oplyst ejeren af et jordstykke på Geodatastyrelsens hjemmeside. Ejeren kan findes ved at lave opslag i Tingbogen på www.tinglysning.dk eller via www.ois.dk.
Hvordan ophæver man landbrugspligten på en ejendom?
Hvis landbrugsejendommens areal fratrukket eventuelt privat vejareal udgør mindre end 2 ha., kan landbrugspligten umiddelbart ophæves ved skriftlig henvendelse til Geodatastyrelsen med angivelse af ejendommens matr.nr. og ejerlav. Send en e-mail til gsteje.
Hvis landbrugsejendommens areal er større end 2 ha, skal ansøgning om ophævelse af landbrugspligt indsendes til den stedlige jordbrugskommission. Jordbrugskommissionerne har adresse ved de stedlige statsforvaltninger (en statsforvaltning pr. region).
Hvad menes der med ”at vinde hævd”?
Der kan vindes hævd over et areal, hvis der i mindst 20 år er udøvet såkaldt ejers råden over et areal, og hvis brugen ikke har været begrundet i f.eks. en indgået aftale med ejeren af arealet. Hvis du ønsker at få fastlagt, om der er vundet hævd over et areal, skal du – for egen regning - kontakte en praktiserende landinspektør.
gsteje@gst.dk