|
Lige før vi gik på ferie i juli måned var Inger Marie, så venlig at sende mig en artikel om geojournalistik suppleret med en ide om, at redaktionen burde overveje en løbende rubrik om geo + xxx, idet forstavelsen ”geo” spreder sig som en steppebrand. Af Jørgen Springborg Jeg tyggede på sagen og takker efterfølgende Inger Marie, fordi hun har beriget min sommerferie med en geoflue, der hele tiden irriterede, så jeg måtte bruge fluesmækkeren i form af en kuglepen, der løbende skrev nye geo-ord.
”Geo” er latinsk og betyder jorden, men der er også 48 danske drenge og mænd som hedder Geo – hvilket er en forkortelse af Georg. Denne udgave af ”Geo” vil vi ikke dyrke yderligere i denne rubrik. Det vigtigste og mest overordnede begreb er geografi uagtet højlydte protester fra geofysikere, geodæter, geologer og andet geofolk. Geografi er latinsk og betyder ”jordbeskrivelse”, dvs. at vi i geografien beskæftiger os med en beskrivelse af naturen, landskaberne og de menneskeskabte bysamfund. Vi bruger geografien til at forstå verden, og hvorfor levevilkårene er så forskellige rundt om i de 6 kontinenter (Arktis og Antarktis ikke medregnet). Personligt synes jeg ikke, at kategorisering af granitarter eller en beskrivelse af ørkentyper er det morsomste i geografi, men at det derimod er kulturgeografien, dvs. hvad mennesket – der er det eneste dyr som kan tilpasse sig alle klimazoner på jorden – har fået ud af at tilpasse sig i både overbefolkede og tyndt befolkede områder. Geografiens inderste kerne er at bygge bo mellem humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab, så vi bliver klogere på vores måde at leve på. For nu at generalisere på en for naturvidenskabsfolk provokerende måde, så vil jeg påstå, at det næstvigtigste begreb inden for ”geo” er geopolitikken. Geopolitik blev udviklet af den svenske politolog og rigsdagsmand for Högern Rudolf Kjéllen i 1905. Kjellens begreb er en underkategori til politisk geografi og fokuserede på imperialisme (fysisk udvidelse af territoriet) og kombinerede det med Ratzels teori om nationens organiske natur og Mackinders ”Heartland Theory” for at retfærdiggøre stormagternes ekspansive praksis både før, under og efter 1. Verdenskrig. Den tyske geograf Karl Haushofer tog i 20’erne begrebet op, så det kunne danne den teoretiske ramme for nazisternes krav om ”Lebensraum” i Østeuropa. Selv efter afslutningen af 2. Verdenskrig så betyder geopolitikken meget, da alle stater udøver geopolitik pga. territoriets og naturens betydning for landets strategiske muligheder (Sundet og bælterne i Danmark har altid været vigtige sejladsruter mellem Atlanten og Østersøen). Derudover mener mange politologer og militærstrateger, at baggrunden for Irak-krigen var Vestmagternes ønske om at få mere kontrol over landets umådelige oliekilder. Redaktionen ser frem til mange indlæg i ”Geo”-rubrikken.
|